Nogle børn har behov for tandregulering

I forbindelse med de regelmæssige tandeftersyn vurderes tændernes frembrud og tandstillingen. Efter behov henvises børnene til undersøgelse af specialtandlæge, og som forældre får I besked om resultatet af undersøgelsen.
Tandreguleringsbehandlinger til børn i Ringkøbing-Skjern Kommune foretages af specialtandlæge Ane Juul. Hvis specialtandlægen vurderer, at et barn kan tilbydes tandregulering, bliver både barn og forældre indbudt til et møde, hvor vi taler om behov og behandlingsmuligheder.

Husk – det er jer og jeres barn, der bestemmer, om I vil sige ja til behandling.

 

Hvad siger loven?

Tandregulering er en del af det tandplejetilbud, der skal tilbydes af den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Det fremgår af loven, hvilke typer tandstillingsfejl, der er så alvorlige, at kommunen skal tilbyde gratis tandregulering. Kosmetisk tandregulering er ikke en del af det kommunale tandplejetilbud.

 

Hvornår er det bedst at få rettet tænderne?

Tandlægerne følger tandstillingens udvikling hos det enkelte barn. Tandreguleringsbehandlingen skal foretages på det tidspunkt, hvor det er bedst i forhold til tandstillingsfejlen. I nogle tilfælde er det gavnligt at starte tidligt med tandregulering for at bryde en uheldig udvikling i tandsættet. De fleste tandstillingsfejl behandles dog først, når de blivende tænder er brudt frem.

 

Hvad sker der, når man har fået bøjler på?

• Mundhygiejnen
  Når du har bøjle på, samler madrester og bakterier sig nemmere på tænderne, og du skal derfor bruge mere tid på tandbørstningen. Når du har fået bøjlerne på, får du undervisning i, hvordan tænderne skal børstes rene. Tandreguleringen vil blive afbrudt af tandlægen, hvis du ikke er tilstrækkelig omhyggelig med tandbørstningen. Der er nemlig stor risiko for at få huller langs med bøjlen, hvis tandbørstningen ikke er i orden.
• Ømme tænder
  Tænderne kan godt være ømme de første dage efter man har fået fast bøjle på, og efter, at man har fået strammet bøjlen.
• Hvad må man ikke spise?
  Alt hvad der er hårdt, sejt og klæbrigt – f.eks. karameller, lakrids, vingummi og tyggegummi. Hvis man skal spise gulerødder, æbler eller pærer, skal de skæres i mindre stykker, så man ikke skal bide dem over med fortænderne.
• Neglebidning?
  Man må ikke bide negle. Det kan skade fortændernes rødder.
• Hvis bøjlen går løs?
  Hvis noget går i stykker, skal det repareres hurtigt. Derfor er det vigtigt, at man straks henvender sig til tandreguleringsklinikken for at aftale tid til reparation.

 

Hvad sker der, når bøjlerne er fjernet?

Når bøjlerne er fjernet efter tandreguleringen, vil tænderne meget nemt kunne flytte sig tilbage igen. Derfor er det i langt de fleste tilfælde nødvendigt at fremstille nogle afslutningsbøjler til tænderne.

Spørgsmål og svar om bøjler

• Gør det ondt at få bøjler på?
• Kan man mærke noget bagefter?
• Kan man spise bagefter?
• Kan man spise slik, når man har bøjler på?
• Bliver man drillet?
• Hvor lang tid skal man have bøjle på?

 

Rikke har fast bøjle i overkæben. Hun fortæller, at man ikke skal være bange for, at det gør ondt at få bøjlen sat på. Hun fortæller, at et par timer efter hun fik sin faste bøjle på, begyndte tænderne at blive ømme. Dagen efter var tænderne endnu mere ømme, men efter et par dage, var ømheden helt væk. Mens tænderne var ømme føltes det som om det strammede omkring tænderne.

Når Rikke er til kontrol og får strammet bøjlen, så bliver tænderne en smule ømme igen, men ikke nær så meget, som dengang bøjlen var ny.

Når tænderne er ømme, kan Rikke bedst lide at spise ”minimeal”, yoghurt og suppe, men ellers spiser hun helt normalt.

Rikke synes, at det godt kan være lidt irriterende, at når hun og veninderne køber slik, må hun nøjes med den slags slik, som det er tilladt at spise, når man har bøjle på, men noget stort problem er det slet ikke. Rikke fortæller også, at hun aldrig har ødelagt noget på sin bøjle, fordi hun passer på ikke at spise hårde og klæbrige ting. Det er hun lidt stolt af.

Rikke er glad for, at hun sagde ja tak til at få bøjle på. Hun synes helt bestemt, at det er alt besværet værd. Det eneste som kan irritere Rikke er, når hun bliver kaldt ”bøjlefjæs”. Det er også sket, at hun bliver kaldt for ”brace face”, men det har hun ikke noget imod.

Selvom Rikke selvfølgelig glæder sig, til hun engang får bøjlen af, så synes hun tiden indtil nu er gået hurtigt, og hun har ingen problemer med at anbefale andre at sige ja tak til tandregulering, hvis de får det tilbudt i børne- og ungdomstandplejen.

Silje er i modsætning til Rikke færdig med at få rettet sine tænder. Hun er enig i, at det ikke gør ondt at få bøjler på. Silje husker kun, at det gjorde ondt den første uge, når hun spiste.

Silje blev ikke drillet for at have bøjle på. Det skyldes måske, at hun var omkring 16 år, da hun fik sin bøjle. Hendes venner var på det tidspunkt kommet over drillealderen.

Silje har nu fast afslutningsbøjle bag på fortænderne i underkæben og en gennemsigtig aftagelig afslutningsbøjle til overkæben. Den sidste sover hun kun med om natten.

Tiden med fast bøjle forløb uden problemer.

Det tog ca. 1 år at få rettet tænderne. Dertil skal lægges den tid, som Silje skal bruge afslutningsbøjler.

Silje er meget glad for, at hun fik rettet sine tænder.